Ib Antoni eksempler
HÅNDLAVEDE PRODUKTER: BAKKER - DRINKS BRIKKER - TEKSTIL: VISKESTYKKE
 

Bæredygtighed, samarbejdspartnere, kvalitet og proces

Forud for de mange nye Ib Antoni specialtryk, postkort og kunstkort, ligger måneders arbejde med udvælgelse, affotografering af originalerne, billedbehandling, valg af formater, papirtype, trykfarve etc.

Vi har her beskrevet den proces vi har været igennem og de valg vi har foretaget forud for de færdige tryk, som vi er meget stolte af.


1. Valg af motiver til affotografering

Ib Antoni var meget produktiv i sin karriere. Den produktive tegner kørte et formidabelt parløb med sig bror, reklamemanden Jørgen Antoni. Jørgen skaffede kunderne i Danmark, såvel som i udlandet og Ib tegnede - læs meget mere HER.

Efter Ib Antonis død i 1973, sørgede Jørgen for at gemme så meget som muligt fra broderens liv og omfattende produktion. Takket være Jørgen, har vi i dag muligheden for at beskrive og formidle Ib Antonis værker - fra de første opgaver i Aarhus i hans tidlige karriere, til de mange klassiske plakater, som eksempelvis den verdensberømte klovn, Charlie Rivel.

Jørgen Antoni døde i 2010 og siden har hans søn, Anton Antoni - på vegne af familien - varetaget arven efter Ib Antoni, i form af en omfattende samling originalplakater, unika skitser, rentegninger etc. Det er fra denne store samling på over 1.000 emner, at vi nu - 40 år efter Ib Antonis død - vælger de motiver, som vi trykker på ny.

Her lidt billeder fra en af vores mange "udvælgelsesdage":

Valg af motiver Valg af motiver Valg af motiver



2. Affotografering - fotograf Anders Sune Berg

Fotograf Anders Sune Berg (www.anderssuneberg.com) er ekspert i affotografering af kunst og han har stort set ikke lavet andet de sidste 20 år. Anders benytter udstyr, lyssætning og kameraudstyr, der sikrer at originalerne affotograferes og gengives så korrekt som muligt. Dette gør at vi efterfølgende står med en stor digital fil, hvor vi kan stole på at gengivelsen er korrekt.

Affotografering - fotograf Anders Sune Berg Affotografering - fotograf Anders Sune Berg


3. Bæredygtigt trykkeri, billedbehandling og klargøring af filer til tryk - Kailow Graphic

Hos trykkeriet Kailow Graphic (www.kailow.dk) har vi fundet den rette samarbejdspartner. Kailow Graphic har været i stand til at løse opgaven på fornemmeste vis - fra billedbehandling og klargøring af vores affotograferinger, til valg af papirtype, trykfarver etc.

Kailow Graphic er Danmarks eneste dokumenteret bæredygtige medievirksomhed. Det betyder i praksis, at de arbejder struktureret og fokuseret med sociale forhold, energiforbrug og klima.

Det betyder noget for os, at vores nye Ib Antoni tryksager laves bæredygtigt. Læs mere om Kailow HER.

Billedbehandling og klargøring til tryk Kailow Graphic


4. Valg af papir, trykfarver og ekstra farve i guld - nye specialtryk

Det har hele tiden været vores mål og ambition at nå til nogle resultater, der var så tæt på de originale plakater som muligt. Derfor var det vigtigt for os at finde noget papir, som i "fornemmelse" er meget tæt på de originale papirtyper, som man brugte i 50erne, 60erne og 70erne. Med samme overflade, struktur og farver.

Papir og trykfarver
Alle Ib Antoni specialtryk (plakater) er trykt på Scandia 2000 Ivory i 150 gram eller Munken Pure 200 gram. Alle er trykt med lysægte farver. Papiret er produceret i Sverige og er jævnt, mat, rustikt og ubehandlet, der giver en refleksfri overflade med gode trykegenskaber og god billedgengivelse. Papiret har FSC mærket, hvilket betyder at træet kommer fra bæredygtig skovdrift. Derudover er papiret arkivbestandig efter ISO 9706 standarden, hvilket betyder at pH er mellem 7,5 og 10. Under normale forhold holder papiret i mindst 100 år uden at nedbrydes.


Alle Postkort (A6) og kunstkort (A5) er trykt på Munken Pure 400 gram, med samme egenskaber som ovenstående. 

Ekstra farve i guld
På alle vores ny tryk hvor de tilsvarende originale tryk havde en ekstra farve i Pantone guld tiltrykt, har vi ligeledes - udover de fire normale trykfarver - tiltrykt en ekstra farve i guld, så vi kommer så tæt på de originale tryk, som overhovedet muligt. Vi vil gerne at vores kunder - når de står med et af vores nye tryk - har den samme følelse af originalitet og kvalitet, som Ib Antonis originale plakater.

Specialpapir Ekstra farve i guld


5. Trykstart

Ved trykstart finjusteres farverne på trykmaskinen efter originalerne. Man kører ark igennem og bliver ved med at justere, indtil vi er tilfredse. Herefter godkender Anton Antoni officielt med en underskrift på det pågældende trykark. En spændende proces hvor måneders arbejde resulterer i et fysisk og håndgribeligt trykark.

Trykstart Trykstart Trykstart Trykstart
Trykstart Trykstart Trykstart Trykstart

 
Gothersgade 27, st. th. | 1123 København K. | Tel 2749 8777 | Mail mail@ibantoni.dk | Copyright | Følg os på FACEBOOK