Ib Antoni eksempler
HÅNDLAVEDE PRODUKTER: BAKKER - DRINKS BRIKKER - TEKSTIL: VISKESTYKKE
 
KAILOW GRAPHIC - BÆREDYGTIG PRODUKTION

Kailow Graphic er verdens eneste dokumenteret bæredygtige mediegruppe. Det betyder i praksis, at vi arbejder struktureret og fokuseret med sociale forhold, energiforbrug og klima.


VORES CERTIFICERINGER - DIN SIKKERHED FOR ET BÆREDYGTIGT PRODUKT

Vi driver vores virksomhed ud fra et bæredygtigt udgangspunkt, og vores internationale certificeringer dokumenterer vores indsats. Det giver samtidig vores kunder sikkerhed for, at vi står på mål for vores indsats og konstant udvikler os.

I Kailow er vi certificeret efter følgende standarder:

ISO 26001 / DS 49001 (CSR)
ISO 14001 (Miljøledelse)
OHSAS 18001 (Arbejdsmiljøledelse)
ISO 9001 (Kvalitetsledelse)

Derudover er vi tilknyttet:

FSC® (bæredygtigt skovbrug)
Svanen
ClimateCalc
FN/UN Global Compact

Læs mere om vores certificeringer og miljøarbejde her:



ISO 26001 / DS49001 (CSR)

En ISO 26001/DS 49001-certificeret virksomhed lever op til den internationale standards krav for samfundsansvar, der stiller krav om, hvilke principper, emner og processer en virksomhed skal arbejde med, hvis den vil kunne dokumentere, at den agerer samfundsmæssigt ansvarligt. Det er et krav i ISO 26001/DS 49001, at virksomheden dokumenterer løbende miljøforbedringer ved fastsættelse af mål og handlingsplaner. ISO 26001/DS 49001 certificeringen revideres én gang årligt, og det kontrolleres, at virksomheden når de fastsatte mål.

Der kan henvises til virksomhedens ISO 26001/DS 49001 certificering i tryksagen. Dette kan evt. ske ved brug af det certificerende organs logo. Ved brug af det certificerende organs logo skal der være en klar beskrivelse af, hvad det er, som det certificerende organ har certificeret


ISO 14001 (MILJØLEDELSE)

En ISO 14001 certificeret virksomhed lever op til den internationale standards krav om miljøledelse, der er et redskab til at styre, overvåge og samtidig nedbringe den belastning af miljøet, der er et resultat af virksomhedens aktiviteter. Det er et krav i ISO 14001, at virksomheden dokumenterer løbende miljøforbedringer ved fastsættelse af mål og handlingsplaner. ISO 14001 certificeringen revideres én gang årligt, og det kontrolleres, at virksomheden når de fastsatte miljømål.

Der kan henvises til virksomhedens ISO 14001 certificering i tryksagen. Dette kan evt. ske ved brug af det certificerende organs logo. Ved brug af det certificerende organs logo skal der være en klar beskrivelse af, hvad det er, som det certificerende organ har certificeret.


OHSAS 18001 (ARBEJDSMILJØLEDELSE)

En DS/OHSAS 18001 certificeret virksomhed lever op til den internationale standards krav om arbejdsmiljøledelse, der er et redskab til at styre, overvåge og samtidig nedbringe den belastning af arbejdsmiljøet, der er et resultat af virksomhedens aktiviteter. Det er et krav i DS/OHSAS 18001, at virksomheden dokumenterer løbende miljøforbedringer ved fastsættelse af mål og handlingsplaner. DS/OHSAS 18001 certificeringen revideres én gang årligt, og det kontrolleres, at virksomheden når de fastsatte mål.

Der kan henvises til virksomhedens DS/OHSAS 18001 certificering i tryksagen. Dette kan evt. ske ved brug af det certificerende organs logo. Ved brug af det certificerende organs logo skal der være en klar beskrivelse af, hvad det er, som det certificerende organ har certificeret.


ISO 9001 (KVALITETSLEDELSE)

DS/EN ISO 9001 er en standard for kvalitetsledelse, der medvirker til at sikre en systematik i indkøbs-, produktions- og salgsprocessen.

Standarden stiller ligeledes krav til formulering af en kvalitetsstrategi og en løbende udvikling af kvalitetsarbejdet. ISO 9001 certificeringen revideres én gang årligt, og det kontrolleres, at virksomheden overholder de fastlagte procedurer.

Der kan henvises til virksomhedens ISO 9001 certificering i tryksagen. Dette kan evt. ske ved brug af det certificerende organs logo. Ved brug af det certificerende organs logo skal der være en klar beskrivelse af, hvad det er, som det certificerende organ har certificeret.


FSC (BÆREDYGTIGT SKOVBRUG)

FSC (Forest Stewardship Council®) har til formål at fremme en miljømæssig, social og økonomisk forsvarlig drift af skovbrugene. God skovdrift sikrer, at træfældningen opretholder skovens biologiske mangfoldighed, produktivitet og økologiske processer. Samtidig skal driften foretages på en måde, der giver lokale og indfødte befolkninger i området mulighed for at få gavn af skoven. Skovdriften skal sikre et økonomisk afkast, men dette hensyn må ikke overskygge hensynet til natur og mennesker. FSC mærket sikrer, at materialeforbruget til tryksagen bidrager til bæredygtigt skovbrug.

For at opnå FSC certificering kræves det, at såvel leverandøren af råvarer som producenten kan spore papiret tilbage i forsyningskæden og derved garantere, at det anvendte materiale lever op til kravene.

Ved brug af FSC logo på produkter skal kravene til sporbarheden på det benyttede papir, karton og pap i tryksagen overholde kravene i sporbarhedsstandarden. Normalt skal alt papir, karton og pap, der benyttes i tryksagen, være certificeret materiale.


SVANEN

Svanen er det nordiske miljømærke, der stiller krav til miljøpræstationen af både trykkeri og tryksag med udgangspunkt i produkters livscyklus. Et svanemærket trykkeri er blandt de trykkerier på markedet, der har den bedste miljømæssige præstation. Kravene strammes jævnligt op og er baseret på en vurdering af råvarer, kemiske tilsætninger og produktionsprocesser. Også produktets kvalitet, emballage og den senere affaldshåndtering er der krav til.
Ved brug af svanemærkelogo på produkter skal kravene i kriteriedokumentet overholdes.

For eksempel skal mindst 90 % af papiret i tryksagen være godkendt papir, der må ikke anvendes PVC materialer, og trykning skal foregå på et svanemærket trykkeri.

Svanemærket har fastlagt retningslinjer for brug af Svanemærket i markedsføringsøjemed, som virksomheden skal overholde.


CLIMATE CALC

ClimateCalc er et grafisk klimaværktøj, som kan beregne klimabelastningen for både virksomheden og den enkelte tryksag.

ClimateCalc kan anvendes som virksomhedens helt centrale klimaledelsesredskab. Virksomhedens klimaregnskab viser nemlig både de væsentlige indsatsområder og virksomhedens klimadata for de foregående år. Dermed kan virksomheden på en nem og overskuelig måde se - og samtidig dokumentere - om de enkelte mål bliver nået.

Desuden indeholder ClimateCalc faciliteter, der gør det muligt at lave benchmark af virksomhedens egne energi- og klimanøgletal i forhold til andre virksomheder.

Samtidig kan ClimateCalc udregne den enkelte tryksags klimabelastning, hvorved den grafiske virksomhed kan rådgive kunden om valg af f.eks. papir, der kan reducere tryksagens CO2-udledning. Desuden kan virksomheden også tilbyde at klimakompensere den enkelte kundes tryksager.

Med ClimateCalc følger et certifikat og mulighederne for at benytte ClimateCalc QR-mærker på tryksagen. QR-mærkerne viser, at der er foretaget en beregning af produktets klimabelastning og eventuelt efterfølgende er foretaget køb af kompensation for klimabelastningen.


FN/UN GLOBAL COMPACT

FN/UN Global Compact er et FN initiativ, der opstiller ti generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar.

De ti principper i FN/UN Global Compact er et godt udgangspunkt, når virksomheder skal arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed. Principperne bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

Virksomheder kan enten ’nøjes’ med at lade sig inspirere eller tilslutte sig FN’s Global Compact. Sidstnævnte forpligter virksomheden til at implementere de ti principper i deres forretningsaktiviteter og rapportere til Global Compact om indsatsen.

Virksomheder, der tilslutter sig Global Compact, forpligter sig til at gøre de ti principper til en del af deres forretningsaktiviteter og til at rapportere til Global Compact om indsatsen. Kravene til rapporteringen er afhængig af virksomhedens størrelse.
 
Gothersgade 27, st. th. | 1123 København K. | Tel 2749 8777 | Mail mail@ibantoni.dk | Copyright | Følg os på FACEBOOK