Tivoli‐jubilæumsversion af Ib Antonis legendariske lampe

Tivoli fejrer jubilæumsåret med en ganske særlig Ib Antoni‐lampe, der er udviklet i et samarbejde mellem Tivolis kreative afdeling og Antoni Legacy. Lampen fås i et begrænset antal, der er 176 i alt, en lampe pr. år (1843‐2018), og lampen er nummereret med de forskellige årstal.

Med farver nøje udvalgt af Tivolis farveansvarlige Thomas Winkler og en pære udvalgt af Tivolis lysdesigner Jesper Kongshaug er Antoni Tivoli en lampe, der på stilet vis signalerer Tivoli og dansk design. Lampen er skabt i anledningen af Tivolis jubilæumsår og første model i en serie med lamper, som produceres af Antony Legacy i samarbejde med Tivoli. Modellen hedder Antoni Tivoli – Tivolis jubilæum 175 år. Fra 15. august kan lampen købes i Little Tivoli til vejl. udsalgspris 3.995 kr. I Little Tivoli kan man også købe Ib Antonis jubilæumsplakat med fugleparret på glaskuplen i en særlig jubilæumsversion i et begrænset oplag, hvor alle er individuelt håndnummererede.

Designer Thomas Winkler om Antoni Tivolis farver:

”Vi var længe om at finde den helt rigtige guld og den helt rigtige blå. Farverne er inspireret af Tivoli og noget så dansk som en kornblomst i en høstklar kornmark. I Tivoli kender vi den blå farve fra påfuglen og guldfarven fra fx Pantomimeteatret.”

Historien bag Ib Antoni‐lampen

Ib Antoni designede den oprindelige Antoni‐lampe i 1968 efter mange års eksperimenter med lampens udformning og ud fra specielle lystekniske hensyn. Lampens design er kraftigt inspireret af de små glaskupler, som er at finde overalt i Tivoli. I 1968 designede Ib Antoni ligeledes Tivolis 125‐års jubilæumsplakat, med fugleparret, der sidder på en af de gamle glaskupler i Tivoli‐haven.

I 2016 indgik Antoni Legacy aftale med Le Klint om videreudvikling af lampen med Le Klint A/S som producent og distributør. Denne lampeserie fik navnet Antoni Le Klint. I 2018 overtog Antoni Legacy rollen som udvikler, producent og distributør og indgik i et samarbejde med Tivoli A/S.

Om Ib Antoni

Ib Antoni var som kunstner en repræsentant for dansk design i 1950’erne og i 1960’erne, da han forstod at indramme tidsånden visuelt

og skabte noget af det mest ikoniske plakatkunst, set i en dansk kontekst. Han blev født i Esbjerg i 1929, voksede op i Århus, hvor han

efter skolen blev uddannet som reklametegner, og som Art Director på nogle af datidens allerstørste reklamekampagner fik han
Med venlig hilsen
udbredt sin streg i hele verden.

Antoni designede ikoniske plakater, tæpper, børnebøger, tekstiler, porcelæn for Royal Copenhagen og ikke mindst Antoni‐lampen, som blev genlanceret af Le Klint i 2017. I udlandet fik internationale virksomheder som Volvo, Dunlop, ESSO, General Motors, Heinz og LIFE Magazine gavn af Antonis streg og designtalent, og han blev optaget som medlem i den eksklusive Society of Illustrators i New York.

Ib Antoni omkom på tragisk vis i en pyromanbrand på Hotel Hafnia i 1973. Han blev blot 44 år.

Læs mere om Ib Antoni og hans design på https://ibantoni.dk/

Add Your Comment